IPL Brugsvejledning

Det anbefales BÅDE at se videoen og læse tekstguiden! Tekstguiden beskriver flere vigtige detaljer.


Før du går i gang

  • Du kan bruge IPL på: arme, ben, mave, ryg, armhuler og skridt.
  • Sørg for at området er barberet.
  • Sørg for området er rent og fri for creme mv.
  • Påfør de medfølgende solbriller (solbrillerne ligger skjult under æskens bund)
  • Rør aldrig blitzglasset med fingrene.

Hvad kan jeg forvente?

Hvis du bruger IPL maskinen 1-2 gange om ugen, vil du opleve en reduktion i hårvæksten efter 3-4 ugers brug. Efter ca. 12 uger, vil du være fri for hår i de behandlede områder.

Individuelle resultater kan variere. De angivne tidsperioder er vejledende - nogle kan have behov for flere behandlinger.

Sikkerhed

Det anbefales ikke at bruge IPL Hårfjerner, hvis du har eksem eller særlig følsom hud.

  • Brug ikke IPL på områder med tatoveringer, sår, blærer, hudkræft, pigmentpletter, vorter eller solskoldet hud.
  • Brug aldrig IPL i nærheden af øjnene.
  • Brug ikke IPL under graviditet.
  • Brug ALTID de medfølgende solbriller.

Nogle kan opleve let rødme på huden. Det kan lindres ved at afkøle huden og en mild plejende creme.

Undgå at bruge IPL på områder, hvor du fornylig har fået meget sol. Undgå desuden solen i 48 timer efter behandlingen, brug gerne solcreme. 

Spot test inden brug

Spottesten er afgørende for at vurdere, hvordan din hud reagerer på IPL-behandlingen og for at finde det styrke niveau der passer til din hud.

1) Sørg for, at huden er barberet, renset og tør, uden cremer eller makeup.

2) Lav en testblitz på styrke niveau 1, og udfør derefter blitze på hvert styrkeniveau op til niveau 5, stop straks hvis du oplever smerte.

3) Hold øje med hudens reaktion de næste 48 timer for at afgøre, om du har brugt et for højt styrke niveau.

Hvis du oplever hævelse, rødme eller andre former for reaktioner, bør du stoppe brugen af maskinen.


Vejledning:

(1) Forberedelse
Før du starter er det vigtigt, at behandlingsområdet er barberet og rent. Barberingen sikrer, at IPL-laseren virker direkte på hårsækkene.

Tilslut maskinen til strøm og tryk på den grønne knap for at tænde den. Den grønne knap bruges også til, at justere styrkeniveauet. Laveste niveau er 1 og det højeste niveau som 5. De blå lysdioder foran på maskinen viser styrke niveau


(2) Behandling
Påfør de medfølgende solbriller (solbrillerne ligger skjult under æskens bund)

For at få de bedste resultater, bør du bruge maskinen ved det højeste styrke niveau, som er behageligt for dig og som du kan holde ud. 

Maskinen har en sensor som gør, at blitzen ikke udløses før blitzglasset er i direkte kontakt med huden.

Sæt blitzglasset fladt mod huden. Det røde lys vil så begynde at blinke, hvilket viser at maskinen er klar til brug. Tryk på den store sorte blitzknap for at udløse pulsen.

Brug ikke blitzen på samme område mere end 2 gange, på samme behandling.

(3) Efter behandling
Hold den grønne knap nede for at slukke maskinen. Træk stikket ud af stikkontakten.

OBS: Hvis maskinen ikke er blevet brugt i 5 minutter, går den automatisk i dvale. Du kan genstarte den ved at trykke på den grønne knap. Når maskinen genstartes, vil styrkeniveauet være indstillet på 1.

Auto og Manuel Tilstand:

Maskinen er som udgangspunkt indstillet til manuel tilstand, hvor du selv skal trykke på blitzknappen (den store sorte knap) for at udløse en puls.

Hvis du ønsker at skifte til auto-tilstand, hvor maskinen automatisk giver et blitz ved kontakt med huden, skal du holde blitzknappen nede i to sekunder.

For at skifte tilbage til manuel tilstand skal du igen holde blitzknappen nede i to sekunder.

Beskyttelse mod overophedning:

Ved langvarig brug kan maskinen blive overophedet, hvilket kan forhindre den i at udløse blitzen. 

Det er vigtigt at lade maskinen afkøle i 2-5 minutter, før du fortsætter behandlingen. Når den indvendige temperatur vender tilbage til det normale, vil maskinen starte igen, men styrkeniveauet vil blive nulstillet til 1.